Datingprofil
Profilbilledet på din datingprofil
Profilbilledet på din datingprofil spiller en afgørende rolle
Profilbilledet på din datingprofil spiller en afgørende rolle for din succes med dating på nettet. Derfor er det vigtigt, at du gør dig umage med at vælge det helt rigtige. Det er dog ikke så simpelt som blot at vælge et billede, hvor håret sidder perfekt, og smilet er lige skabet, for et profilbillede må også meget gerne fortælle en historie, så interesserede bejlere kan lære dig at kende alene ved at se på dit udvalgte billede. Findenkaereste.dk hjælper dig med at vælge det rette billede til din datingprofil.
Vi skyder også
Det er selvfølgelig ikke kun billeder til dating og profiler vi fotograferer. Vi laver mange andre typer af fotograferingering i både vores fotostudie og on-location. Book en professionel fotograf til både erhverv og private i Kolding og resten af Trekantsområdet.
Portræt
Bryllup
Erhvervsfoto
Hvordan foregår det?
1
Kontakt fotografen
Ta kontakt til din lokale fotograf og forhør dig om fotografens erfaring og forståelse for fotografering af billeder til datingprofiler.
2
Planlæg en dato
Det næste du skal gøre er sammen med dating fotografen at finde en dato for selve fotoshootet og find så ud af om det skal være udendørs eller i studio.
3
Selve fotograferingen
På selve dagen bør du medbringe en taske med forskelligt tøj, så du kan skifte lidt ud. Det skaber mere adspredelse i billederne og forøger chancerne på datingmarkedet.
Derfor skal du have et godt profilbillede på din datingprofil
et billede siger mere end tusind ord
Du har sikkert hørt klicheen, at et billede siger mere end tusind ord. Når det kommer til din datingprofil, er det i høj grad tilfældet. Med det rette profilbillede kan du kommunikere uden at bruge ét eneste ord, så du i princippet kan lade profilteksten være tom og nøjes med dit billede.
profilbillede og en profiltekst
Vi anbefaler dog, at du både har et profilbillede og en profiltekst, men skal du vælge imellem de to, er det billedet af dig selv, som er vigtigst. Undersøgelser viser, at dine chancer for at få bid på datingkrogen er 20 gange mindre, hvis du ikke har et billede tilknyttet din datingprofil.
Hvis ikke profilbilledet fanger.....
Mennesker er visuelle skabninger, hvilket betyder, at vi i første omgang bruger øjnene til at danne os et indtryk af vores omgivelser. Det gør sig også gældende, når vi støder på en fremmed på gaden, i Netto eller på datingsider. Hvis ikke profilbilledet fanger andre kvinders eller mænds opmærksomhed, bliver det en hård og sej kamp op ad bakke, hvis du håber på at finde en kæreste på nettet.
Sådan vælger du det rigtige profilbillede til din datingprofil
Nu hvor vi har slået fast, at der ikke er nogen vej udenom profilbilledet, er det tid til at pakke alle dårlige undskyldninger væk og få taget billedet. Det er ikke så vigtigt, om du har en dårlig hårdag eller ej, eller om du ser lidt træt ud, fordi du kom for sent i seng, for hvis du følger vores tre gode råd, vil du med stor sikkerhed ramme plet med dit nye profilbillede.
Dit ansigt er afgørende
Vi bliver alle sammen bedømt af nye mennesker, vi møder, og ofte tager det ikke mere end 100 millisekunder, før et andet menneske har dannet sig et indtryk af dig udelukkende baseret på dit udseende. Det kan lyde uretfærdigt og overfladisk og det er det egentlig også, men sådan fungerer det altså.
Når vi dømmer andre, er det særligt med afsæt i ansigtet
Et amerikansk studie har vist, at jo bredere og jo mere du smiler, des mere tillidsfuld vil du fremstå overfor andre. Tillid er som bekendt en af grundstenene i et sundt og velfungerende parforhold, så at fremstå tillidsfuld er bestemt ikke en dårlig ting, hvis det er en fast kæreste, du søger.
Når vi dømmer andre, er det særligt med afsæt i ansigtet
Bliver vi ved munden lidt endnu, viser det sig også, at størrelsen på din underlæbe spiller en rolle for hvordan, du bliver opfattet. En fyldig underlæbe signalerer ungdommelighed, hvilket er tiltrækkende for især mænd.
Størrelsen på dine læber og formen på dit ansigt kan du naturligvis ikke gøre så meget ved – i hvert fald ikke uden at ty til plastikkirurgi – så tænk ikke for meget over dette.
I forhold til formen på dit ansigt, vil et smalt og maskulint ansigt give folk en opfattelse af, at du har en dominerende personlighed. Det behøver ikke nødvendigvis være tilfældet, men sådan bliver det ofte opfattet. Modsat vil et rundt ansigt signalere ungdommelighed og uskyld.
Hvorfor nævner vi det så, hvis du alligevel ikke kan gøre noget ved det, tænker du måske. Pointen er, at du bliver bedømt på baggrund af dit udseende på dit profilbillede og selv små ubetydelige detaljer som eksempelvis størrelsen på din underlæbe, kan altså spille en rolle.
Rediger ikke dit profilbillede!
Det kan være fristende at give profilbilledet en tur i Photoshop inden det kommer online på din datingprofil, men vi anbefaler det ikke.
De fleste af os er ganske selvkritiske, og derfor vil de fleste ved et kig i spejlet eller på et selvportræt, kunne udpege flere ting, som de gerne vil have lavet om. En mikroskopisk bums, et lille hår der stritter eller en rynke i ansigtet – de fleste af os spotter det med det samme, og vil have lyst til at tage et nyt billede eller redigere det væk. Fordi man ofte selv er sin værste kritiker, er kritikpunkterne ofte ikke noget andre bemærker, så du spilder både tid og energi, hvis du bekymrer dig om en eller flere uperfektheder i ansigtet.
Du skal dog ikke kun undlade at redigere dit profilbillede, fordi vi siger det. Videnskaben er nemlig enig med os i, at Instagram-filtre ikke hører til på et profilbillede.
I et studie undersøgte et hold forskere
I et studie undersøgte et hold forskere kvinders og mænds reaktioner på henholdsvis redigerede og uredigerede billeder af folk af det modsatte køn. Resultatet var, at personerne på de redigerede billeder blev betragtet som mere attraktive, men de blev samtidig også vurderet som mindre tillidsvækkende.
Leder du efter et seriøst parforhold på en datingside?
Leder du efter et seriøst parforhold på en datingside, er det vigtigere at du fremstår tillidsfuld og reel, end at din hud er glat som en barnenumse. På et redigeret billede vil du muligvis blive vurderet som værende mere attraktiv, men når det handler om at vælge en mage, er tillid vigtigere for langt de fleste.
Det sidste argument for at du skal droppe at redigere dit profilbillede
Det sidste argument for at du skal droppe at redigere dit profilbillede er, at du risikerer at skuffe din date, når I en dag skal mødes. Hvis du gennem kreative kameravinkler har fået dig selv til at fremstå 20 kg lettere, end du reelt er, vil du blive afsløret i dit bluff den dag i mødes i virkeligheden., Det samme gør sig gældende, hvis du redigerer din barm eller overarme større, eller gør dig selv yngre på billedet. Du snyder din date og jeres relation vil derfor være bygget på en løgn. Ikke ligefrem et godt udgangspunkt, hvis du håber på mere end den ene date.
Dit profilbillede skal fortælle en historie
Det vigtigste på dit profilbillede er naturligvis dig. Det er dog ikke uvæsentligt, hvad der ellers foregår på billedet.
Sidder du med en sød lille baby i din favn, vil du signalere modenhed, ansvarsfuldhed og at du er et familiemenneske. Leder du efter en partner at stifte familie med, giver det derfor god mening med at profilbillede som kommunikerer, at familie er vigtig for dig. Andre med samme værdier vil spotte dit billede og forhåbentligt blive fristet til at skrive en besked til dig. Lige børn leger bedst, siger man, og når det kommer til valg af partnere, er vi ofte tiltrukket af dem, som umiddelbart har samme værdier som os selv.
Modsat kan du også signalere det stik modsatte, hvis du på dit profilbillede befinder dig på et diskoteksgulv klokken halv 4 om natten med bræk på tøjet og en drink i hånden. Et sådan billede signalerer ikke ligefrem, at du er klar til at slå dig ned og starte en familie. Måske nærmere at du godt kan lide at gå i byen og leder efter en partner med samme interesser eller måske bare et one night stand, som du kan hygge dig med en enkelt gang.
Det ene profilbillede er ikke mere rigtigt end det andet, for det afgørende er, at du er bevidst om den historie dit billede fortæller til de folk, som kommer forbi din datingprofil.
Brug denne viden til din fordel, og tag et profilbillede som viser personlighed og fortæller hvem du er. Hvis du elsker at rejse, er det oplagt at bruge et billede fra din rejse i Asien. Hvis du er pjattet med modeltog, kan du bruge et billede fra modeltog-klubben. Hvis din hund er dit et og alt, skal den selvfølgelig med på billedet.
Når du fortæller en historie med dit profilbillede, vil det også være væsentligt lettere for potentielle partnere at henvende sig til dig, da de kan skabe en dialog med udgangspunkt i dit billede. Med afsæt i dit profilbillede kan besøgende på din profil stille spørgsmål som eksempelvis:
”Hvordan var det at rejse rundt i Asien?”
”Hvor hurtigt kan sådan et modeltog køre?”
”Sød hund! Hvilken race er det?”
Rigtigt mange mennesker finder det svært at starte en dialog med en fremmed, så hvis du kan hjælpe samtalen i gang gennem dit profilbillede, kan vi næsten garantere, at du vil få flere henvendelser.
Slutteligt er det værd at nævne, at du ikke skal ryge på dit profilbillede. Undersøgelser har nemlig vist, at der er ca. 10 gange så stor chance for, at du bliver sorteret fra, hvis du ryger på dit profilbillede.