Hvor lang tid tager det at uploade et billede?

Her har vi lavet en lille foto guide til dig der er nysgerrig. Hastigheden, hvormed du uploader din grafikfil, afhænger af, hvilken internetforbindelse du har. Hvis du bruger et analogt modem tager det væsentlig længere tid, end hvis du har en internet forbindelse. Husk at have tålmodighed. For en fil på 1 MB vil det med et analogt modem, tage 5-10 minutter, mens det med internet vil tage 1-5 minutter. Du skal være opmærksom på, at der ikke kan gives nogen nøjagtig uploadtid, da denne afhænger af din internetforbindelse og størrelsen på filen.

Hvilken billed- og filtype kan jeg benytte og hvad betyder dette?

Dit billede kan have en hvilken som helst udformning og være hvad som helst, fra et rigtigt fotografi, til en tegning, illlustration eller firma logo. Kun fantasien sætter grænser. Du skal dog være opmærksom på, at du kan importere/uploade disse 2 filformater: JPG/JPEG/JPE og PDF.
JPG/JPEG filer anbefaler vi kun til rene billeder uden tekst, da tekst på JPG/JPEG billeder ikke kan trykkes med knivskarbe linjer. Komprimer aldrig et JPG/JPEG billede!

Mød en dygtig fotokunstner der har styr på sin fototeknik

PDF (Vektoriseret grafik) anbefaler vi til filer, der indeholder tekst. Outlign, hvis muligt, altid teksten/skrifttypen på dine filer inden du uploader.

NB.Laver du et JPG/JPEG billede med tekst om til et PDF billede, bliver teksten IKKE skarpere. Det orginale billede bestemmer kvaliteten af trykket. Det vil også sige, at bruger du et billede, der er komprimeret forkert, for meget eller et billede der har en forkert opløsning, så bliver trykket IKKE bedre ved at lave PDF filer af JPG/JPEG filer/billeder. Komprimer aldrig et JPG/JPEG billede!

NB.GIF, PNG og JPG/JPEG filer hentet fra eller lavet til internettet kan IKKE anbefales til tryk!

Hvilken opløsning og størrelse skal mit billede minimum have og hvad betyder det for kvaliteten?

Hvis man ligger et billede under en lup, vil man i praksis kunne se, et at billede består af en masse små prikker – pixels (se også Hvad er pixelgrafik?).

Antallet af disse prikker er afgørende for billedets opløsning og dermed også billedets kvalitet. Jo flere prikker du har til at udforme et billede, desto bedre er kvaliteten, da en høj opløsning giver et mere detaljeret billede end en lav opløsning. Hvis du benytter et rigtig fotografi, er det vigtigt, at billedet er skarpt, da vi ikke kan lave et uskarpt billede bedre på tryk, end det er i virkeligheden.

I fagsproget anvender man udtrykket dpi “dots per inch”( prikker pr tomme) for at afgøre et billedes opløsning. Dit billede skal have en opløsning på absolut minimum 175 dpi, for at vi kan sikre, at dit billede på tryk er i en tilfredsstillende opløsning.

En forklaring af dpi

Herunder ser du en illustration af hvorledes et lille billede på 6 dpi (opløsning), og efter at have printet det, ser det således ud.

Hvis vi så laver de enkelte prikker (dots) mindre, kan vi ændre opløsningen fra 6 dpi til 12 dpi og 24 dpi. Se nøje på billederne her under og læg mærke til at antallet at prikker og formen på billedet ikke har ændret sig.
Billedet (prikkerne) bliver derimod mindre! Vi fordoblede dpi’en og størrelsen på billedet blev halveret. Det vil sige at jo højre opløsningen er, jo flere prikker kan der være inden for 1 x 1 inch (tomme) Således giver et trykt billede på 300 dpi et utroligt skarpt billede, hvorimod et billede med en opløsning på 72 dpi, med plads til langt færre prikker pr. tomme, giver et billede der vil bestå af grove prikker og virke meget uskarpt.

Hvilken farver kan jeg så anvende og hvad betyder dette?

En hyppig forekommende fejl, når der laves dokumenter/filer til trykningn er, at man glemmer at konvertere RGB-billeder og -grafik til CMYK-farver.
NB:Hvis du uploader billeder til foto produkter: “Fotofremkaldelse, Foto med ramme, Fotokalender, Mussemåtte, Krus, Puslespil, Bamse og T-shirt” skal billederne ikke konverteres til CMYK. RGB-farve rummet bruges oftest når man laver dokumenter, der fx skal bruges på internet. RGB-farve rummet kan ikke bruges, når noget skal trykkes. Her er man nødt til at konvertere billeder eller RGB-grafik til CMYK. 

CMYK

Du kan altså kun anvende billeder, som indeholder CMYK, sort/hvid og/eller gråtoner. De farver, du ser på din skærm, har en lav opløsning og varierer derfor ofte fra det trykte. Du skal som sagt  være opmærksom på, at vi trykker i det, man i fagsproget kalder for CMYK, som er en farve model baseret på grund farverne cyan, magenta, gul (yellow) og sort (K).

Hvor alle andre farver fremkommer ved blanding af disse grund farver. Derfor skal du i dit billedbehandlings – og grafikprogram sørge for, at gemme dit billede som CMYK. Hvis du bruger Pantone, vil de blive trykt i en tilnærmelse af de valgte farver. Herunder kan du se de forskellige farver.

RGB farverne

RGB farverne vises på din computer ved hjælp af lysstofrøret i skærmen, som anvender kombinationer af rødt, blåt og grønt (RGB) lys til at vise mere end 16,7 millioner farver. I modsætning hertil anvender næsten alle kommercielle trykkeri maskiner og en stor del af farve printerne en kombination af fire farver til at gengive alle farverne på en trykt side (noget mindre end 16,7 millioner farver). Her under ser du illustrationer af farve rummet i henholdsvis RGB, CMYK og hvordan det ser ud hvis man sammenligner disse med hinanden.

Læg mærke til det første billede (RGB) Farverummet er meget større end i billede 2 (CMYK) Læg desuden mærke til det sidste billede. De hvide områder, er farver i RGB spektret (skærm billedet) som IKKE kan trykkes som CMYK farver. RGB farverne i de hvide områder vil blive konverteret til “nærliggende” CMYK farver.

Rene RGB farver kan give problemer ved tryksager

Specielt giver de rene RGB farver store problemer ved tryk. Herunder han du se forskellen på de rene farver i RGB som de vil fremtræde på din skærm og de samme farver konverteret til CMYK og trykt. 

Hvis vi nu tager et billede fra et digital kamera der tager billeder i RGB og henter det ind i computeren og ser det på skærmen, vil det sammenlignet med tryk se ud som følger. Som det ses herover så “mister” billederne farver når de bliver konverteret til CMYK fra RGB.

Derfor er det vigtigt at du inden du uploader billeder eller grafik til os, selv konvertere billederne til CMYK. Og samtidig selv justere CMYK farverne så at de bliver klare og dybere. Hvis du ikke konvertere billederne selv, vil de automatisk blive konverteret under tryk, med farve tab til følge, da vi ikke laver farvejusteringer i de uploadede materialer. 

Når et billede gemmes i jpeg-format, komprimeres fil størrelse, men samtidig sker der et kvalitetstab. I de fleste billedbehandlingsprogrammer kan du vælge graden af komprimering (og dermed kvalitetstab), og i nogle programmer se effekten af komprimering på din skærm, inden du gemmer filen.

komprimeringsgrad

På den måde kan du finde lige den komprimeringsgrad, hvor størrelse og kvalitet står mål med hinanden. JPEG-formatet reducerer antallet af informationer i billedfiler, så de fylder mindre. JPEG komprimeringen forringer billedet i forhold til f.eks. TIFF eller EPS filer.

Forringelsen består i en kompliceret gennemsnitlig udregning, som opdeler billedet i blokke på 8 x 8 pixels, som finder et forenklet gennemsnit mellem tilstødende farver. Disse blokke kan være meget synlige når man trykker en JPEG fil som er komprimeret for meget.

Vi anbefaler at du IKKE komprimere dine JPEG filer.

Se flere artikler om foto her: